Absalons Kirke Sønder Boulevard 73, 1720 København V • Tlf. 3322 7748 • [email protected]

Messehageler

Kirken har tre messehagler. De 3 messehageler har hver sin farve, og bruges på forskellige tidspunkter i kirkeåret. De er alle tre designet af Kim Naver. Stoffet er vævet på Damaskvæveriet i Kolding, og er ligeledes designet af Kim Naver. Selskabet for Kirkelig Kunst har stået for udførelsen.

Den grønne messehagel bruges i Hellig tre kongers-tiden og i Trinitatis-tiden. Stoffet er mønstret i to grønne farver, og der er i guld broderet to kornaks med et lille hjerte i midten. Foret er orange thaisilke. Lizzi Christiansen har syet messehagelen.

Den violette messehagel har et flot turkis for. Denne messehagel bruges i adventstiden (bortset fra 1. søndag i advent), og i fastetiden. Herpå er i patchwork broderet Kristi tornekrone.

Den gule messehagel bruges til festdagene - jul, påske og pinse. Der er broderet en sol i mange farver, påskesolen, som symboliserer Kristi opstandelse påskemorgen.